RyCC

Introkursus – Landevej

RYCC tilbyder et nyt introforløb for landevejsryttere.

Du kommer i bedre form og bliver mere sikker på din cykel, alt imens vi hygger os sammen.
Der er to faste turledere med hver gang, og turene bygges gradvist op i længde og sværhedsgrad. I starten kører vi max. 20-30 km i moderat tempo (20-25 km/t). Alle kan være med, og vi kommer samlet hjem.
Forløbet strækker sig over 6 uger – på torsdag aftener og søndag formiddage. For de, der har lyst, er det målet sammen at gennemføre 60 km ruten i motionsløbet “Danmarks Højeste” Kr. himmelfartsdag.

Kurset koster kr. 300,-, hvilket samtidig er årets kontingent for medlemsskab i Ry Cycle Club.

Formøde afholdes onsdag den 27. marts kl. 19.00 i Ry Hallerne.

Første tur på cyklerne er søndag den 31. marts kl. 9.30 ved Ry hallerne (ved klubbens sæsonstart), vi slutter af med suppe.

Den første dag på cyklerne, tjekker vi og indstiller din cykel korrekt.
Cykelhjelm er obligatorisk. Deltagelse sker på eget ansvar. Din cykel bør have mere end 3 gear.

Tilmelding til: race@rycc.dk (att. Jens Therkelsen)

Find også annoncen på RYCC.DK

Kom frisk – det er sjovest at køre i fællesskab.