RyCC

Tjekliste for kørsel i bjerge

Her finder du en tjekliste, som det kan være en god ide at se igennem, inden din næste cykelferie eller motionsløb i bjergområder.

Cyklen 

  • Nye dæk. Vejret (specielt i bjergene) kan skifte meget hurtigt, og det betyder at man kan komme ud for regn selvom det ser ud til sol hele dagen. Derfor er det vigtigt, at man ikke møder op med slik-dæk uden mønster eller dæk med ”skår” i. Det er livsfarligt at køre nedad bjergene i regnvejr på dæk uden mønster, når vejene er spejlglatte.
  • Bremserne skal efterses – både bremseklodserne, som skal have godt med gummi tilbage inden de rammer på metallet, og bremsekablerne, som absolut ikke må være den mindste smule flossede. Det kan blive katastrofalt for én, hvis bremserne svigter på en nedkørsel pga. et knækket kabel! Det er en god idé at sætte nye kabler og klodser på cyklen inden turen så du sikker på at tingene fungerer.
  • Check også at dine fælge ikke er for slidte af at bremse. Det kan ske at siderne på fælgene bliver for tyndslidte, hvis man har bremset meget – og haft hjulene længe
  • Bjerggearing 34-27.
  • Lappesager, ekstraslanger og værktøj vil det være en fordel at have i en lille sadeltaske monteret under sadlen.
  • Pumpe eller trykluftspumpe.
  • Ironman top tube box til overrøret. Kan indeholde gels og energibarer til turen, så disse er nemme at få fat på og ikke optager plads i en varm lomme. Kan købes på www.chainreactioncycles.com for omkring 85 kr. (ekskl. forsendelse)
  • To flaskestativer og to dunke er et “must” når man kører i bjergene, hvor man behøver meget væske.
  • Når man kører opad i længere tid rykker man sig automatisk en smule længere tilbage på sadlen, og det kan derfor være en fordel at sætte sadlen en til to cm baglæns. På den måde får man virkelig presset kraften ned i baghjulet.
  • Cykelcomputer.
  • Olie til kæden i tilfælde af dårligt vejr.

Cykeltøj mv.

  • Cykeltøj
  • Hjelm
  • Briller
  • Cykelsko med nye klamper (medbring evt. ekstra klamper)
  • Ekstra varmt cykeltøj. Det vil være køligt, når man starter en cykeltur om morgenen.
  • Pulsur
  • Forplejning til løbsdagen (energidrik, powerbars, gels mv.)
  • Buksefedt kan også anbefales, da trykket på enden er ret kraftigt under opkørsel
  • Svedtrøjer (tanktop) er en nødvendighed, da sveden skal transporteres væk fra kroppen, ellers kan det blive meget koldt
  • Vigtigt at have en let windbreaker og vanter med til nedkørslerne, hvor der ikke ydes ret meget – det kan nemlig godt forekomme, at temperaturen falder til 5-6 grader på toppen af stigningerne
  • Løse ærmer og løse ben er en god ting at have med
  • Skoovertræk skal også med i bagagen, og hvis det skulle blive regnvejr
  • Kasket eller bandana
  • Små diodelamper. Der kan være meget mørkt i tunnellerne i bjergene.

Diverse

  • Blåt og gult sygesikringskort (vigtigt – bruges når startnummer skal udleveres!).
  • Tjek dine forsikringer, så du er dækket, hvis uheldet opstår
  • Værktøj
  • Kopi af tilmelding (sendt pr. mail) eller info på www.sportcommunication.com
  • Solcreme
  • Salttabletter
  • Panodil, kodimagnyl eller Iprén
  • Tigerbalsam eller kamfer
  • Pas
  • Valuta og kreditkort
  • Små plastikposer – så du kan undgå, at tingene i lommerne bliver våde undervejs og til rationsopdeling af energipulver
  • Mobiltelefon opdateret med de øvrige deltageres kontaktoplysninger
  • Rutekort samt højdeprofiler for de stigninger, du skal over
  • Eventuelt I-pod eller anden mobil musikafspiller