RyCC

Forside

Adfærd på MTB

RyCC har modtaget klager fra egnens lodsejere over, at klubbens offentlige hjemmeside henviser til MTB-ruter, hvor man ikke må cykle. Bestyrelsen har valgt at fjerne hele samlingen af MTB-spor fra hjemmesiden. Adgangsforholdene ændres over tid, og vi ser os ikke i stand til løbende at holde samlingen opdateret. Vi opfordrer medlemmerne til at overholde reglerne for færdsel i naturen og respektere skiltning.

Spændende læsning fra Italien.

Nyhedsbrev februar 2020

Sidste nyt om Corona-virus her i Italien er, at de dødstilfælde, der har været, ikke er døde af Corona-virus men med Corona-virus! Alle over 78 år. En vigtig information, som sætter media-cirkus’et lidt i perspektiv. Dem, der er døde, har alle haft andre sygdomme! Hvert år dør 8000 mennesker af influenza i Italien. Det er mere end dobbelt så mange, som er døde i Wuhan-regionen i Kina, der befolkningsmæssigt er på samme størrelse som Italien.  

De sygdomsramte er koncentreret i en gruppe af kommuner i Lombardiet omkring byen Lodi og i en enkelt kommune ved Padova. Udover disse kommuner, så er det ikke forbundet med nogen speciel risiko at besøge Norditalien eller resten af Italien. 

At Danmarks første (og forhåbentligt sidste) sygdomstilfælde er blevet smittet i netop Italien er skæbnens ironi og minder mig om, at rejsebranchen er en følsom industri! Dog håber jeg, at I vil læse mit nyhedsbrev til ende, også selvom nyhedsværdien er sandet lidt til? Det smitter i hvert fald ikke! 

Nyhedsbrevet her har nemlig en vaskeægte “sand-sation”, da turen Ørkensandet i Jordan nu endeligt er sat på programmet for efteråret 2020! I kan læse en appetitvækker herunder og resten på hjemmesiden (med fotos)! Syv overnatninger, fem cykeldage med masser af indhold, plus en hel dag til at se Petra (et af verdens syv nye vidundere, Unesco) inkl. valgfri vandretur og en halv dag ved Det døde Hav. Mountainbike-tur for eventyrere og cykelturister.

Men først kort nyt:

  • Pilgrimsrejsen Frankerstien (mtb) fra Lucca til Rom er blevet flyttet! De nye datoer er: 12-20/6-2020. Seks cykeldage og en hel fridag i Rom. Ønsker man at spare fridagen i Rom og tage hjem en dag før, så kan det arrangeres.  
  • MTB-Safari, Brentadolomitterne er blevet flyttet! De nye datoer er: 4-11/6-2020. Vi har valgt at flytte turen lidt frem for at være helt sikre på at have snefrie passager til de højeste pas!
  • Rom-San Marino er nu lukket for tilmelding, men interesserede kan blive skrevet op på en venteliste og vil blive kontaktet i tilfælde af afbud.
  • MTB-Nepal er aflyst. Ikke nok tilmeldinger i denne omgang, desværre.

Ørkensandet i Jordan

Jordan har altid stået højt på vores liste over eksotiske rejsemål, der bare måtte afprøves! Da det blev muligt at kombinere en cykelferie med verdenskulturarv som Petra, Det døde Hav og den mest Mars-lignende dal på jorden, Wadi Rum, så var det bare at slå til! Som I kan læse på vores hjemmeside, er det lykkedes at sætte et program sammen, der kombinerer cykling i en væsensforskellig naturmæssig kontekst med historisk og kulturelt indhold, som svært vil kunne matches i noget andet land! Samtidigt er Jordan regnet som et behageligt og sikkert rejseland med et perfekt klima for en cykeltur i efterår 2020! I løbet af ugen skal vi blandt andet se tusindårige gamle mosaiker; imponerende borge bygget af korsriddere; Monte Nebo, hvor Moses fik sin første åbenbaring og så det hellige land for sine fødder; Wasa Al Hasa, en ørkenkløft med rindende vand og sandaftegninger; Det døde Hav og ikke mindst Wadi Rum, hvis monumentale klippeformationer, Lawrence of Arabia, beskriver som en “… processional way greater than imagination!”

Cykling for eventyrere og cykelturister (mountainbikes): 50 km i snit med fra 250-900 højdemeter om dagen. Sandet men hårdt stampet underlag. Temperature mellem 20-28 grader (køligt om aftenen). Følgebil og bagagetransport. Se mere på hjemmesiden her.

Så er der tid til at opleve Harzen igen på Racercykel

Så er der tid til at opleve Harzen igen på Racercykel

Fra onsdag 3. juni til søndag 7. juni har du mulighed for at opleve Harzens bjerge på cykel, når CK Djurs arrangerer tur til Altenau.

Turen kommer til at foregå på følgende måde: CK Djurs står for booking af lejligheder og arrangerer hver dag cykelture på 60 til 120 kilometer med guide. Deltagerne vil blive delt i grupper efter niveau.

Desuden vil CK Djurs stå for et fælles spisnings arrangement den første aften (inkluderet i prisen, dog uden drikkevarer).

Opholdet kommer til at foregå i lejligheder med plads til fire personer. Man skal selv sørge for proviant de øvrige dage.

Tæt ved lejlighederne findes der en bager, og i Altenau by er der også supermarked, slagter med mere.

Desuden findes der flere restauranter i byen.

Kørsel til og fra Harzen foregår for egen regning, og det er derfor en fordel, hvis man kan arrangere samkørsel. Afstanden fra Ry til Altenau er ca. 600 kilometer.

Prisen for denne tur er ca. 900 kr. pr. person.

Tilmelding senest 25. februar. Indbetaling til Troels Johansen ved tilmelding.

Ønskes yderlige informationer er du velkommen til at kontakte Troels Johansen på telefon: 81 77 61 03

MTB -Tilmelding til Harzen turen 2020.

Du kan nu melde dig til RyCC’s traditionsrige MTB-tur til Harzen, som i 2020-versionen går til byen Wernigerode, hvor vi skal bo på hotellet Regiohotel Schanzenhaus. Byen er valgt efter i flere år at have været markedsført intensivt af en af vores faste guider – så forventningerne er store. I kan læse mere om turen i vedlagte dokument (som er fordelt på to filer), hvor der også er indsat et link til den doodle, hvor man tilmelder sig. Fristen for bindende tilmelding er først den 1. juni 2020, så man kan roligt tilmelde sig nu, og så melde fra igen senere (og inden den 1. juni), hvis man fortryder (men hvorfor skulle man det?!). På hyggeligt gensyn.
Links til hotellet og til doodlen er for nemheds skyld også indsat lige nedenfor.

Hotellet.

Tilmelding

Flere oplysninger

Lidt inspiration til turen